Flere har nok set udsendelsen med gæs som bliver plukket levende i Østeuropa. Dunene bliver derefter brugt til “dejlige” bløde gåsedundyner. Det er en trist historie, at der skal ligge dyremishandling og lidelser bag noget så dejligt som en varm og god nats søvn.
Men kan det overhovedet lade sig gøre at købe dundyner uden at der ligger dyremishandling bag? Det er et meget vanskeligt spørgsmål. Det er muligt at mange fjerdyner stammer fra fjer, som bliver solgt som biprodukter af slagtekyllinger og ænder. Man kan derfor sige, at man lige så godt kan bruge så meget fra den slagtede kylling som muligt. MEN slagtekyllingerne har jo bestemt heller ikke haft noget godt liv! Så det er altså ikke et meget bedre alternativ.
Man kan vælge at købe en dyne uden dun, men ellers kan man jo også købe en brugt dyne med dun. At købe brugt er bæredygtigt og du har trods alt ikke betalt til en virksomhed, der står bag dyremishandling, og der er ikke endnu et dyr som har måttet lide for vores nattesøvn.
Jeg har selv netop købt en Voksipose fra Colibri, i Den Blå Avis, til min datter, og det er en dundyne. Jeg vil nemlig aldrig købe en dundyne, hvis den var ny.
Nyeste indlæg